Tornemark i gamle dage

Historisk rids om Tornemark

Byen optræder første gang i skriftlige kilder i 1398 og bestod dengang af et par gårde og nogle få huse.

Det er ofte tilfældet, at bynavne på “-mark” har et personnavn som forled. Navneforskere er af den formening, at byen Tornemark har fået sit navn efter personen Tor, og at “n” eller “ne” er en senere tilføjelse. – Denne antagelse synes de ældste navneformer at bekræfte, idet byen findes beskrevet under følgende navne: Tormache (1398), Toremarch (1399), Torremarke (15o1), Toræmarkæ (1525) og Thormarck (1613).

Herregården Fyrendal hed oprindeligt på den tid Vindingegård og bestod udover hovedgården af en kirke, 7 – 9 bøndergårde og nogle huse. Kun i 37 år – først i det 16. århundrede – var herregården i den slægts eje, der for de efterfølgende århundreder ændrede navnet både på herregården, kirken og sognet.

I starten af 16oo-tallet har Vindingegård udvidet hovedgårdsjorden på bekostning af bøndergårdene. Landsbyen Vindinge blev nedlagt og herregården fik navnet Fyrendal. Samtidigt fandt der en udflytning sted mod sydøst til Tornemark, hvor der fra 16o9 – 1612 blev opført flere nye gårde og huse.

Bøndergårdene i Tornemark, der var placeret omkring Møllevej, som en “række-landsby” med vejen som akse, blev udbygget i det følgende århundrede.

Møllevej var dengang landevejsforbindelsen mellem Næstved og Skælskør, som var et vigtigt overfartssted over Store Bælt. Den gamle landevej igennem Tornemark blev ca. år 1900 erstattet af den nye vej, der forløber ca. 1½ km. syd for Tornemark.

Udskiftningen af jorden og ophævelsen af landsbyfællesskabet er i Tornemark sket ca. 1791, som en stjerneudstykning, hvilket tydeligt kan ses på kortene i dag. Denne udstykningsform nødvendiggjorde ikke, at der samtidig skete en udflytning af gårdene, men dette er i årenes løb sket for en del af gårdene, bl.a. Ørebjerggård, Skumgård, Bakkegård, Guldhøjgård, Palmegård og Højvang.

Bydelen langs Hovedgaden er væsentlig nyere end den gamle landbrugsby langs Møllevej, idet denne bydel bærer præg af stationsbebyggelse”, selv om Tornemark aldrig fik jernbane. Bebyggelsen erhovedsageligt opført i perioden 1870 – 1920, og det var her landsbyens nye funktioner blev placeret: Købmandshandel, slagteren, en række mindre håndværksvirksomhed er og forsamlingshuset.

I samme periode (1906) blev missionshuset opført ved Møllevej og lige øst for byen har møllen ligget. Ved Fyrendalvej blev der ligeledes omkring århundredeskiftet opført en skole (nedlagt 1943).

Tornemark bys udvikling kan illustreres af sognets befolkningsudvikling, som dog skal sammenlignes med den generelle udvikling i landdistrikterne:

År 1801 668 indbyggere
År 1850 902 indbyggere
År 1901 1.108 indbyggere
År 1930 1.084 indbyggere
År 1950 1.008 indbyggere
År 1986 754 indbyggere

PS: Forannævnte er ikke Tornemarks historie, men alene et kortfattet rids, udarbejdet på grundlag af ganske få kilder. Lokale beboere i Tornemark kan fortælle meget mere om byens historie.

Kilder:
Trap, Danmark, Sorø amt, 1954
Div. notater, udarbejdet af Vestsjællands amtskommune.
Fritz Jacobsen, “Fuirendal Sogns Historie”.

—————————————

Fritz Jacobsen skriver om sognets matrikler følgende:

Gennem de skriftlige Forarbejder til Matriklen af 1688, f. Eks. Markbogen fra 1682 og Modelbogen fra 1686, faas mange interessante Oplysninger. Saaledes faar vi i Markbogen at vide Navnene paa de 3 Vange, hvori de 4 Byers jord var delt, og Navnene paa de Aase, hvori Vangene igen deltes.

Tornernark Byjord var delt i “Møllemarken”, der omfattede Jorderne Nord for Vejen til Fuirendal og Nord og Øst for Byen, “Heslemarken” eller Skovmarken, der begyndte med Matr. Nr. 10a og 9b og begrænsedes mod Sydvest af Matr. Nr. 13 og 18 a og b.

– Over Tornemark By og Byjord findes et Kort fra 1790, og paa dette er Navnene paa de forskellige Agre angivet, dog tit i en Form, der afviger meget fra Markbogens. I Løbet af de ca. 100 Aar der er forløbet siden Markbogen og Modelbogen, er nogle Navne forsvundet, og andre er kommet til. – Af materialet fremgår, at det rigtige Navn for “Bødkerengen” ved Tornemark nok er “Bønderengen” (jvf. Bønder Hafue Aass, 1682). – At “Liungmarken” omfatted Resten af Byjorden Syd og Vest for Byen. – At den tredie Vang, Ljunge Marken (Lyng, Lung, den fastere del af en Mose) blandt mange andre ogsaa omfatter “Krog Agers Hornper og Aas” (matr. 15a). – Den matrikel, hvor vores grund blandt andre indgår.

Stednavneudvalgets Optegnelser har følgende Navne fra Tornemark: Galgebakke eller Retterbanke, der paa Generalstabens Kort er afsat paa Matr. Nr. 7. Her har tilsyneladende været Stedet, hvor Sognet har haft sit Rettersted, og hvar Udførelsen af de ubarmbjertige og barbariske Straffe, som Fortidens Jurister idømte, er sket. Om “Kaghøj” anføres, at den ikke kendtes 1891, Askevænget (1862), Havresmade (Havreeng), Hammershus (det lange Hus tæt ved Kirken; der var i gamle dage en Høkerhandel, hvor Folk handle de efter Kirketid), Ravelinen (Forskanse el. Udenværk – kaldes for “Reolinen”) og endelig Nvboder, et Navn af nyere Dato. Under Fuirendal nævnes Kohaven, Erben (Eng), Lungen (Lyngen), Nysø, Grønbro (Grønnebro), Ostekarsleddet og Baadebanken.

Tornemark By

Navnet Tornemark forklarer Dr. phil. Henrik Ussing i “Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt” 1915 som en Sammensætning af Torne eller Tjørne og Mark, og betydningen skulle være “den tornebegroede Mark”. Cand. mag. Gunnar Knudsen mener derimod, at forleddet er personnavnet Tor, og at “n” eller “ne” er en senere tilføjelse, og denne antagelse synes de ældste navneformer at bekræfte.

I de ældste danske skrifter findes byen nævnt flere gange. Pether Deene pantsætter 1398 en gård i “Tormarche” til bisp Peder af Roskilde, hvem han skylder 100 Mark Lybsk og 10 Mark Sølv. I året 1399 giver Peder Svendsen Pantebrev for 12 Mark Sølv på en gård i “Toremarck” til Peder Lange. Peder Deene giver 1400 Pantebrev “till the spedalsche forstandere j Oderup” på en gård i “Tornemarck” for 10 Mark Sølv. Ovennævnte bisp Peder giver 1403 Anders Jacobsen på Egede pantebrev på en gård i “Toremark” for 30 Mark Sølv – måske den gård, der omtales 1398. I året 1417 oplader Anders Jepsen Lunge Biskop Jens af Roskilde en gård i “Toremarck”.

Herregården Fyrendal hed oprindeligt på den tid Vindingegård og bestod udover hovedgården af en kirke, 7 – 9 bøndergårde og nogle huse. I starten af 1600-tallet har Vindingegård udvidet hovedgårdsjorden på bekostning af bøndergårdene. Samtidigt fandt der en udflytning sted mod sydøst til Tornemark, hvor der fra 1609-1612 blev opført flere nye gårde og huse.

Landsbyen Vindinge blev nedlagt og herregården fik 13. marts 1677 navnet Fuirendal. – Kun i 37 år var herregården i den slægts eje, der for de efterfølgende århundreder ændrede navnet både på herregården, kirken og sognet.

Bøndergårdene i Tornemark var placeret omkring Møllevej, som en “rækkelandsby” med vejen som akse. Byen blev udbygget i det følgende århundrede. – Møllevej var dengang landevejsforbindelsen mellem Næstved og Skælskør, som var et vigtigt overfartssted over Store Bælt. Den gamle landevej igennem Tornemark blev ca. år 1900 erstattet af den nye vej, der forløber ca. 1½ km. syd for Tornemark.

Udskiftningen af jorden og ophævelsen af landsbyfællesskabet er i Tornemark sket ca. 1791, som en stjerneudstykning, hvilket tydeligt kan ses på kortene i dag. Denne udstykningsform nødvendiggjorde ikke, at der samtidig skete en udflytning af gårdene, men dette er i årenes løb sket for en del af gårdene, bl.a. Ørebjerggård, Skumgård, Bakkegård, Guldhøjgård, Palmegård og Højvang.

Bydelen langs Hovedgaden er væsentlig nyere end den gamle landbrugsby langs Møllevej, idet denne bydel bærer præg af “stationsbebyggelse”, selv om Tornemark aldrig fik jernbane. Bebyggelsen er hovedsageligt opført i perioden 1870 – 1920, og det var her landsbyens nye funktioner med købmandshandel, slagter, en række mindre håndværksvirksomheder og Hotel Harmonien var placeret. I samme periode blev missionshuset opført på Møllevej (1906).

Sidst er kvarteret omkring Byvænget kommet til. Ved en kommunesammenlægning i 1966 gik Holsteinborg, Venslev, Ørslev og Sdr. Bjerge samt Kvislemark og Fyrendal sogne sammen og dannede Holsteinborg kommune. – Tornemark var den oprindelige hoved- og handelsby i området, og det var vel blandt andet derfor naturligt for den nye kommune at tænke i byudvikling omkring Tornemark, og i sidste halvdel af 1960’erne blev kvarteret omkring Byvænget udstykket og udbygget. – Anlægget ved Byvænget blev anlagt i den tidligere grusgrav til det gamle mørtelværk i den sydlige ende af Hovegaden, og her blev den kommunale legeplads også placeret.

Efter indstilling fra Kommunalreformkommissionen besluttede Indenrigs-ministeren, at den nydannede Holsteinborg Kommune 1970 igen skulle opdeles, så Holsteinborg, Venslev, Ørslev og Sdr. Bjerge sogne blev sammenlagt med Skælskør Kommune, mens Kvislemark og Fyrendal sogne blev sammenlagt med Fuglebjerg Kommune.

1720 indrettede greven på Holsteinborg, Ulrik Adolf Holstein som et af de første steder i landet skolestue i et Gadehuse i Tornemark. Skolestuen var lille og mørk, væggene var kalkede råsten og gulvet var af stampet ler. Midt i Stuen var et bord; og på hver side af det stod en bænk, der hvilede på pæle, som var nedrammet i gulvet. Drenge og piger sad på hver sin side af bordet, adskilt ved et tralværk (Gitter). 1805 opførtes en ny skolebygning på Fyrendalvej, Frederiksminde.

I 1887 startede en Pogeskole i “Harmonien” i Tornemark med Frøken Hansine Boesen som lærerinde. Hun var født her og var ueksamineret, og hun døde 1899 og efterfulgtes af Frøken Møen. Den nybyggede Pogeskole på Møllevej blev indviet den 4. november 1900.

I 1943 blev den store centralskole ved Hovedgaden taget i brug og her blev børnene fra Frederiksminde og Forskolen på Møllevej samlet.

I den historiske sammenhæng var Lungen en væsentlig forudsætning for den lokale brændselsforsyning. – Stedet, hvor man hentede brændsel og skar tørv. – Ved udskiftningen og i den forbindelse udflytningen omkring 1800’tallet blev Lungen derfor ikke udmatrikuleret til en enkelt ejendom men blev bevaret som fælles og opdelt i mange parceller, hvor hver gård i Tornemark fik sin del af Lungen. Igennem tiden er der her blevet gravet tørv og i forbindelse med første og anden verdenskrig var tørvegravningen omfattende. – Tørvegravningen og ikke mindst opdelingen i de mange smalle parceller er vel den væsentligste grund til, at Lungen i dag ligger hen som mose, præget af skovfald og forsømt skov. – Uden for de bebyggede parceller bærer Lungen prædikatet “fredskov”. – Der er stier, som fører ind i skoven; men i store dele af året er området nærmest lukket på grund af udbredte vådområder. – Og manglen på et sammenhængende stisystem betyder, at man hurtigt opgiver at bevæge sig videre.

Tornemark har oprindeligt haft to store vindmøller, henholdsvis Lille Møllen og Store Møllen. Lille Møllen lå nord for byen ved indkørslen til Tornemark ad Hovedgaden. Lille Møllen brændte i 1917 men blev genopført ved køb af mølle i Aarshøj ved Køge. Denne mølle blev pillet ned og genopført i Tornemark, hvor den gamle mølle havde ligget. – Møllen havde et vindfang på 26 alen med selvkrøjer og selvsvikker, og der arbejdedes med 25 hk. motor “Tuxham”, der blev installeret i 1926. Med møllerens sygdom gik mølleriet i stå, og Lille Møllen forsvandt fra landskabet omkring 1943. – Det tilknyttede møllebageri flyttede i midten af 1920’erne til ejendommen Hovedgaden 32, men blev i 1939 helt nedlagt. – Af store Møllen på Møllevej er en del af møllehuset endnu bevaret.

Der har i tidens løb været 2 mejerier i Tornemark. For enden af den indgravede vej – Syvhøjvej – lå i mange år Tornemark Andelsmejeri, som eksisterede fra 1886 til 1968. Mejeriet blev senere solgt til et lysestøberi, der på grund af brand flyttede til Dalmose. Efter at have fabrikeret lys her i to-tre år brændte også denne fabrik og intet er senere opført på den grund.

I udkanten af byen ved Hovedgaden lå Skumtofte Mejeri. – Mejeribestyrerens datter fortæller om mejeriet:

Min far kom til Tornemark – først som mejerist, senere som bestyrer. – Mor var mejerske og rejste til et lille mejeri i Vester Hornum som bestyrer men kom tilbage til Tornemark som mejerske og senere som mejeribestyrerens kone. Hun arbejdede i mejeriet i flere år.

Boligen var oven på mejeriet, og den var meget lille til en familie på 5. Oprindeligt var der til mejeriet en stor hestestald. Hestene skulle have deres foder såvel som menneskene senere ha’ deres. Det var da skik, at mælkekuskene skulle ha’ en stue, hvor de kunne spise deres frokost, og der skulle kunne købes brændevin, hvilket mor fik afskaffes. – Senere da mejeriet blev bygget om, blev både mælkekuskestuen og hestestalden overflødig, da det gik hurtige med aflæsning og udvejning af mælken.

Julemorgen var det skik, at der begyndtes en time før, og så skulle alle kuskene ha’ nybagt kringle og chokolade. – En julemorgen, det var snestorm, sagde én af mændene: “Hvis Grundtvig havde været mælkekusk, havde han ikke kunnet skrive “Julemorgen vær mit himmerig”.

En af vinterens store begivenheder var, når der gik bud ud til andelshaverne, at der skulle køres is til ishuset. Det var spændende for os børn med elle de mange vogne og heste, og vores kaffekande var i sving den ganske dag. – Isen skulle opbevares i et “ishus” med tykke, isolerede vægge i nærheden af smørkælderen. – Senere blev der installeret køleapparatur, og så kunne mejeriet sælge “isblokke” fra mælkehandlernes vogne.

I begyndelsen af 1900’tallet var der i den sydlige ende af Tornemark et mørtelværk med udskibning af mørtel via Bisserup havn, og erhvervslivet udviklede sig efterhånden med 2 slagterier, dødkogeri, bryggeri, smed, møbelfabrik, flere vognmandsforretninger og en brødfabrik med en større personalegruppe samt bødker, tømrer og snedker.

Byen havde frysehus og et rigt handelsliv, og når jeg kigger tilbage i arkivets samling af aviser og lignende, kan jeg se, at der har været 3 købmænd, 1 gartnerforretning med frugt, grønt og blomster, manufakturforretning, konfektionsforretning, skotøjshandler og træskomand, barber, damefrisør, vaskeri, 2 cykelsmede og en benzintank. – Og så sent som i 1989 kan jeg af velkomstannonce ved Haarslev Sparekasses tilflytning til byen se, at der da var 12 forretninger i byen.

– Købmanden og Slagteren lukkede som de sidste i 2005 og 2006, og kun Forsamlingshuset eksisterer endnu!

Jeg er født den 22. januar 1937

Min familie:

  • Min far, Thorvald Olsen født den 11. november 1901.
  • Min mor, Marie født Nielsen, født den 3. februar 1901.
  • Min søster, Marga. født den 15. november 1932.
  • Min bedstefar på min mors side, Lars Nielsen, født 1874.
  • Min bedstemor, Marie, født i 1879.

 

Mine bedsteforældre på min fars side boede i Hyllested. Mine bedsteforældre på min mors side arbejde på Fyrendal gods. Min bedstefar arbejdede i marken og som bødker, og min bedstemor malkede. Hun blev i 1921 trampet ihjel af en ko. På den tid boede de i det sidste hus på venstre hånd før kirken. Huset kaldes “Hammershus”. De fik 11 børn. 5 piger og 6 drenge. Da min bedstemor døde, var det yngste barn 3 år.
Min bedstefar købte huset på Møllevej 3 for den erstatning, han fik på grund af ulykken med min bedstemor. Han arbejdede rundt på gårdene samt som bødker. Han havde værksted på loftet, hvor han lavede mange kar, både kar til at lægge kød i, vaskekar m.m., som han bl.a. solgte rundt på gårdene.
Mine forældre købte huset af min bedstefar i 1933 mod at han kunne blive boende.
Min far arbejdede som arbejdsmand, lugede roer m.m. Arbejdede bl.a. i en periode på Fyrendal gods. Var chauffør hos vognmænd i Sandved og Dalmose, gravede dræningsgrøfter, var murerarbejdsmand da man byggede Tornemark Centralskole, arbejdede ved Sorø Amts vejvæsen, bl.a. da der blev lavet vej gennem Tornemark. Herudover ved asfaltering m.m. i hele Sorø Amt.
Min mor arbejdede rundt omkring i Tornemark med rengøring, lugede roer, roeoptagning, høstarbejde, plukkede solbær, ribs m.m. I en lang årrække pakkede hun brød hos bager Henning Hansen i Tornemark.

Min barndom:
Da jeg var helt lille, gav mine forældre mig kælenavnet “Manse”, hvilket har fulgt mig op gennem livet, og som jeg stadig bliver kaldt i Tornemark.
Jeg begyndte tidligt at løbe ind på gården hos Anders Sørensen og Kristine (Møllevej 7). Der tilbragte jeg mange timer, og når jeg var sur på min mor, flyttede jeg ind på gården, men vendte altid hjem til aften. Jeg gik med Anders og karlene ud i marken enten for at flytte køerne eller hente dem hjem til malkning. Jeg kørte også med, når der skulle høstes. Der skete altid noget – om vinteren kørte jeg ofte med i kane, når de skulle på besøg og om sommeren i hestevogn.
I oktober 1942 kom der en dreng fra Finland, som skulle være hos bager Hansen. Han hed Kauko og var 9 år. Ham legede jeg meget sammen med indtil han rejste tilbage til Finland i 1943.
Inden jeg begyndte i skolen gik Poul Larsen, Ib Sørensen og jeg nogle måneder nede hos Kora, der boede lige efter Klatrebroen, hvor vi lærte at læse og skrive.
På min første skoledag fulgte min mor mig til skolen, der ligger på Kvislemarkvej, og som var færdigbygget i 1943. Børnene fra Tornemark blev delt således, at dem der boede på Møllevej og fra bager Hansen og ned mod Sandved samt dem fra Bødkerstien gik i denne skole, mens de øvrige skulle gå i Skafterup forskole. Vi var kun Poul. Ib og jeg fra Tornemark i den klasse, de øvrige kom fra Kvislemark og *Brandholt.
I skolen lærte vi at læse, skrive og regne. Vi havde også religion og geografi. Vi sang, når vi mødte og når vi sluttede. Der gik tre årgange sammen, da der kun var et klasseværelse. Hvis man var utidig, fik man en ørefigen af fru Teglberg. Det kunne mærkes. Vi cyklede eller gik til skole. En vinter var der faldet så meget sne, at vejene var lukkede, men Kurt fra Højvang og jeg løb på ski til skole. Skolen var dog lukket, da vi nåede frem.

Efter 3 år rykkede vi op i Centralskolen i Tornemark, den skole min far var med til at bygge, og som stod færdig i 1943. Vi startede i april måned 1947. Da skoletiden her er beskrevet generelt andet sted, vil jeg blot nævne mine mere personlige oplevelser. Som jeg mindes tiden, var det en dejlig tid. Jeg erindrer ikke nogle fag, jeg ikke kunne lide, men der var selvfølgelig nogle, jeg gik højere op i end andre. Blandt andet var jeg glad for regning, og da min sidekammerat Ib Bernhardt havde det på samme måde, regnede vi om kap. når vi havde hjemmeopgaver for. Vi regnede altid flere stykker, end vi skulle, så lærer Hansen beklagede sig over det, for han skulle jo rette opgaverne i fritiden.
Om vinteren havde vi en time gymnastik sammen med klassen henholdsvis over eller under os, og om sommeren spillede vi fodbold i timen omme på sportspladsen.
Vi gik på Centralskolen i 4., 5., 6. og 7. klasse. Der blev holdt eksamen hvert år, inden man rykkede op i næste klasse. Når det var overstået, mødtes vi fra klassen og tog blandt andet ud i mosen, hvor vi medbragte wienerbrød, sodavand m.m. og legede. Da vi blev ældre 13-14 år købte nogle cigaretter, det var 5 stk. Eifel, der blev røget.
På skolen var der også bibliotek, hvor borgerne kunne låne bøger. Min mor og mig lånte mange – Morten Koch var i høj kurs, så der gik mange timer om aftenen, og når man var kommet i seng, med at læse.
Fra perioden under krigen husker jeg, at det frøs meget om vinteren og der somme tider faldt rigtig meget sne. Ofte kom vejformand Svend Andersen til vores hus og bankede på ruden til soveværelset kl. 4-5 om morgenen for at hente min far med ud og skovle sne eller køre med vognmanden med sneploven – en lang periode blev en stor sneplov trukket af heste, når de skulle rydde vejen fra Fuglebjerg og til Skumme ved Skælskør-Næstved landevejen. Det var den strækning, som amtet skulle holde. Det var også en kold tur, når de kørte med lastbilerne med sneplove, for der var ikke varme i bilerne, som vi kender i dag. Når de kørte fast, skulle de ud og skovle sneen væk.
I april måned 1944 blev en amerikansk flyver skud ned i Venslev af tyskerne. Vi var mange børn, der cyklede derover, men vi blev jaget væk af tyske soldater.
Under krigen blev der gravet tørv nede i mosen, hvor de forskellige gårde havde et stykke, ligesom i dag. Når tørvene var færdige, kunne disse samt brænde og lidt koks købes nede i den lade, der lå, hvor der i dag ligger en damefrisørforretning, Hovedgaden 39. Vi trak det hjem på vores kælke.

Herudover fyrede vi også med brænde, men da huset ikke var isoleret, var der rimelig koldt og i de værelser, hvor der ikke var kakkelovne, var der is på vinduerne, så der var gang i varmedunkene samt de sten, der blev lagt på kakkelovnen.
Da krigen sluttede, og tyskerne marcherede hjem ude på Næstved-Skælskør landevejen, smed de meget af deres udstyr oppe i Rude skov, hvor vi unger gik og samlede det op – det var ammunition m.m.
Under krigen begyndte man at have rationeringsmærker, når vi skulle købe brød, mel, sukker, kaffe m.m. Denne begrænsning fortsatte op til 1951-52. Appelsiner og bananer var meget begrænset, og når der kom lidt, var der hurtigt udsolgt hos købmand Olsen, købmand Poulsen og købmand Andersen.
Den gang var der mange forretninger i Tornemark. Udover købmændene var der en skomager, en sadelmager, en bager, en barbér, to slagterforretninger, en træskoforretning, en bank, to smedeværksteder, to tømreværksteder, to malerværksteder, en møbelforretning, et røgeri samt lægen, doktor Klejn.
Tornemark som by var også dengang et dejligt sted. Som dreng var der mange legemuligheder. Om vinteren løb vi på skøjter oppe på gadekæret, og nogle gange oppe ved Fyrendal og ude på fladvandet i mosen, hvor der var et stort areal næsten fra det sidste hus på Lungevej og op til vejen fra Nyrup til Fyrendal skoven. Vi løb også på ski og kælkede oppe ved Fyrendalsvej.
Om sommeren byggede vi hytter og legede ude i mosen, spillede fodbold nede på sportspladsen – der var altid mange andre børn. Ofte kørte vi også til Bisserup og badede. Der kom også cirkus til Tornemark, blandt andet Cirkus Benneweis. Der kom også omrejsende Tivoli, som enten lå på Andreas Frederiksens mark oppe ved møllen eller på Øltøndens mark på Syvhøjvej. l Bisserup blev der afholdt havnefest, som vi cyklede ned til.
Meget af min barndomstid efter skole gik med at spille fodbold i Tornemark Idrætsforening. Vi startede som “lilleputtere” vel i 1943 eller deromkring. Det var formanden Helmer Hansen, der var primusmotor. Helmer var en meget aktiv og ivrig formand, han gik kolossalt op i fodbold, han skældte og smelte, når han løb på sidelinien og råbte af spillerne. Det gjaldt enten det var som barn eller voksen, man spillede fodbold.
Dengang kom der også en del tilskuere, når der var kampe på boldbanen om søndagen. Jeg husker endnu, når Hans Verner Nielsen i fodbolddragt kom forbi vores hus. Han spillede i mange år på A holdet. Det var for øvrigt også ham der ledede gymnastikken og trænede os juniorer til fodbold. Han var også træner, når vi spillede håndbold, både for piger og drenge.
Der var mange aktive børn og voksne, der dyrkede idræt, så hver aften sommeren igennem var der nogle, der spillede kampe eller trænede nede på sportspladsen. Der var altid liv i byen. Hvis der ikke vor nogle dernede, så samledes man oppe på Halmtorvet. Der var flere af gårdene, der beskæftigede karle og piger, ligesom der var mange børn og unge i byen.
Nogle gange kom “skytten” fra Holsteinborg ned i skolen. Så kunne man melde sig til at deltage i klapjagt, hvor vi fik ca. 10 kroner for en dag. Klapjagten startede med, at vi mødtes ude i Fyrendalsskoven hos skovfoged Madsen. Derfra blev vi så kørt rundt – enten til Kristiansholmskoven, Rude skov, Holsteinborg eller til Fyrendalsskoven, hvor der skulle jages.
Til Pinse mødtes vi også ude i skoven, hvor forskellige familier kom fra byerne Nyrup, Venslev, Tornemark og Kvislemark m.fl. Alle havde madpakker med, som blev spist i skoven eller grøftekanterne. Der var udstilling af vinterens sløjt og husflidsarbejde i en lade.
Jeg gik også til sløjt en vinter nede i Kvislemark. Det har været i 1949, og den bogreol, jeg blandt andet lavede, har jeg endnu i året 2004.
I perioden 1947-1949 hjalp jeg til efter skoletid på gården hos “Put Gunnar” med at muge ud i stalden – køre roer ind – harvede m.m. Jeg fik vel en 10-15 kroner om ugen for det. I 1949 – 50 fik jeg en byplads hos boghandleren i Sandved. hvor jeg sammen med en anden bydreng, som hed John, kørte diverse bøger, kontorartikler m.m. ud til kunderne i Hindholm, Venslev, Hårslev, Rude, Holsteinborg. Bisserup, Nyrup, Spjellerup, Tornemark og Kvislemark, og det var enten solen skinnede, eller det var regnvejr, sne og blæst. – Sidst på skoledagen sad jeg ofte og hørte efter, om det blæste uden for. Jeg mener, vi fik 40 kr. om måneden for det.
På skolen var der også en skakklub, der brugte lokalerne. Jeg mener, det var snedkermester Jensen, der stod for det. Jeg gik der en vinter. Herudover kunne man gå til gymnastik på skolen, der var mange forskellige hold for både børn og voksne. Nogle dage og aftener var salen forbeholdt badminton.
Jeg gik til gymnastik en kort periode, men begyndte så at spille badminton, da jeg var 12 år, hvilket jeg fortsatte med som voksen. Som junior deltog jeg i amtsmesterskaber for ikke halejende klubber i Sorø, hvor jeg spillede duble sammen med Esther og Børges søn Allan, og hvor vi vandt amtsmesterskabet.
Børge var forsikringsinspektør, og de boede på Hovedgaden i Tornemark. Esther trænede børnene i badminton, og når vi havde spillet, var vi gerne inde hos dem, hvilket jeg fortsatte med som voksen, hvor jeg spillede sammen med John, der var flyttet til byen. (Det var John, jeg arbejdede sammen med som bydreng). Det er utallige timer, vi har tilbragt nede hos Esther og Børge. 

Min ungdomstid:
Vi blev konfirmeret i april 1951, og inden da havde min far prøvet at få en mekanikerlæreplads til mig, men det var ikke til at få nogen.
Så da min mor i februar 1951 arbejdede med rengøring hos træskomanden, som samtidig havde malermester Børge Nielsen til at male og tapetsere værelserne, havde han spurgt, hvad jeg skulle lave efter skolen, for han kunne godt bruge en læredreng. Så jeg fik valget mellem at blive maler eller komme ud og tjene på en gård. Jeg valgte malerfaget og startede i april 1951 som malerlærling. Den første dag var på Fyrendal gods, hvor der skulle tapetseres nogle værelser.
Læretiden var 5 år, når man startede, inden man var fyldt 16 år, og lønnen var 13 kroner om ugen det første år. Da jeg nu tjente penge, betalte jeg de 7 kroner hjemme.